Nosework
Nosework er en hundesport for hunde fra ca. et halvt år og for alle racer. Sporten er baseret på hundens medfødte evne og lyst til at bruge snuden, og i nosework skal den finde en duft vi har gemt. Duftene vi anvender er lavendel, anis eller eukalyptus som også er dem der anvendes i konkurrencerne. At bruge lugtesansen bevidst, trætter/ tilfredsstiller hunden mentalt, og kan være med til at reducere angst og andre adfærdsproblemer. I nosework stimuleres hundens selvstændighed og tro på sig selv. En del af træningen består i, på sigt, at komme ud i forskellige og udfordrende miljøer. Som hundefører kommer man til at lære hvordan man aflæser hundens signaler, og det positive træningsforløb styrker forholdet mellem hund og ejer. Træningen foregår på et lille hold med højest 6 hunde og med en enkelt hund af gangen. De fire elementer vi øver i er: Indesøg, udesøg, beholdersøg samt køretøjssøg. Nosework er en fantastisk måde at aktivere sin hund.